Falafler  

  • 500 g kikærter i blød 24 timer

  • 5-10 fed hvidløg

  • ½ citron

  • Chili + spidskommen + oregano + timian i gode mængder

  • Olivenolie og lidt vand

Alt blendes forsigtigt – farsen skal være grov

Steges i olivenolie

Både fars og færdigprodukt kan fryses

Serveres m. frisk citronsaft og evt. helbladet dampet spinat

Quinoa-tabbouleh

  • 3 dl quinoa

  • 6 dl vand

  • 2 tsk. salt

  • 3 store gulerødder eller 4 små

  • ½ broccoli-hoved

  • 1 gul peberfrugt

  • En god håndfuld frisk mynte

  • En god håndfuld frisk koriander

  • En god håndfuld frisk persille

 

Dressing: 

  • Saft af 1 citron

  • 7 spsk. olivenolie

  • 2 tsk. dijonsennep

  • 1 tsk. honning

  • 1 fed hvidløg, presset eller revet

  • Salt og peber

 

Sådan gør du: 

Inden du koger quinoaen, skal den skylles i koldt vand. Kom fx quinoaen i en si, og skyl, indtil vandet er næsten klart.

Kog nu quinoaen i 6 dl vand, og tilsæt lidt salt. Quinoa skal koge i 10-12 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra.

Lad nu quinoaen køle ned, mens du tilbereder grøntsagerne.

Rengør og skær alle grøntsagerne i helt små stykker eller tern.

Finhak mynte, persille og koriander.

Bland dressingen – og smag den til med salt og peber.

Kom quinoa, grøntsager og krydderurter i en stor skål. Hæld dressingen ud over, bland det hele sammen, og server.

(opskrift af Nanna Stiegel)

Broccoli pizza

Til 4 personer

  • 600 g broccoli (brug også stokken)

  • 75 g revet ost, som du bedst kan lide den (til pizzadejen)

  • 1 tsk tørret oregano

  • 15 g loppefrøskaller (Skallin eller Husk)

  • 3 æg

  • 1/2 tsk salt

  • 200 g revet ost, som du bedst kan lide den (som topping)

  • 250 g tomater, skåret i tynde skiver

  • 30 g grøn pesto

  • 2 fed hvidløg, fintrevet/presset

  • Frisk basilikum og oregano

Tænd for ovnen på 180 grader varmluft. Riv broccolien på den grove side af et rivejern, eller blend den i en foodprocessor. Bland broccoli, revet ost, tørret oregano, loppefrøskaller, æg og salt. Rør det hele godt sammen, eller blend det i en blender. Smør dejen ud på en bageplade, belagt med bagepapir. Rul den tynd mellem to stykker bagepapir, så den fylder hele pladen. Bag den nederst i ovnen i cirka 25  minutter, til den er fast og gylden i farven. Fordel revet ost over pizzaen. Top med tomatskiver. Bag pizzaen i yderligere 5-10 minutter, indtil tomaterne er let bløde, og osten er gylden. Pynt med pesto, frisk basilikum og oregano, når pizzaen er færdigbagt.

(Opskrift fra madforlivet.dk)

Stegt spidskål med æbler

til 4 personer

  • 2 små spidskål

  • 1 stort æble

  • 1 bundt dild

  • 1-2 skalotteløg

  • skal af 1 øko-citron

  • 4 spsk ristede hasselnøddekerner

  • 75 gsmør til stegning

  • Salt og peber

Hak skalotteløget fint, skær æblet i små tern på ½ x ½ cm, hak dilden groft og kom det hele i en skål.
Skær spidskålene i halve, smelt 2/3 af smørret i en stor tykbundet gryde og lad det bruse af. Læg
spidskålene i gryden med skærefladen nedad og steg dem i ca. 10-15 minutter, til de har fået godt
med farve og er næsten møre. Vend dem og steg videre i ca. 3-4 minutter.
Krydr med salt og friskkværnet peber undervejs.
Læg spidskålene på et fad med skærefladen opad. Kom resten af smørret i gryden, lad det brune, tag
gryden af blusset og vend hurtigt æbler, skalotteløg, dild og hasselnødder rundt i det brunede smør
og fordel det henover spidskålene.

Hummus med hokkaido og gulerod

Ingredienser til en portion

  • 200 g kogte kikærter (100 g tørre) – du kan også anvende kikærter fra dåse

  • Et par laurbærblade

  • 100 g bagte gulerødder

  • 100 g bagte hokkaido

  • 6 spsk ekstra jomfruolivenolie

  • 2 spsk Tamari sojasauce

  • 2 spsk citronsaft

  • 1 lille chili (afhængig af smag og præference)

  • 2-3 fed hvidløg

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 1-2 tsk stødt gurkemeje

  • 1 tsk uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

  • Lidt vand eller kogevand til justering af konsistens

Sæt de 100 g kikærter i blød i 500 g vand i cirka 12 timer, alternativt kan du koge vandet op og lade kikærterne stå i en time i det varme vand. Hæld vandet fra og kog dem i nyt vand, tilsat nogle tørrede laurbærblade i ca. 50 minutter. Hæld vandet fra de kogte kikærter. Gem kogevandet til at justere konsistensen. Skræl eller skrub gulerødderne og hokkaido græskarret og skær dem i mindre stykker.

Bag dem til de er møre, det tager cirka 30 minutter ved 175 grader, afhængig af stykkernes størrelse. Blend de kogte kikærter med gulerødder, hokkaido, olivenolie, soja, citronsaft, hvidløg, chili, spidskommen, salt og gurkemeje. Smag til med det du synes mangler og juster konsistensen med lidt vand eller lidt af kogevandet fra kikærterne. Hummus med hokkaido og gulerødder kan serveres med brød, bagte rodfrugter eller til en god salat og den holde sig i mindst en uge i køleskab

(opskrift fra madforlivet.dk)

Selleribøffer

Til 4 personer

  • 1 knoldselleri

  • 3-4 spsk hummus

  • 3 æg

  • 1 spsk loppefrøskaller (Skallin eller Husk)

  • Salt og peber

  • kokosolie eller olivenolie til stegning

Rengør og riv sellerien, pisk æggene med loppefrøskaller og rør alle ingredienserne sammen. Form fire bøffer og steg dem gyldne på begge sider ved svag varme på panden.

Server fx. med en god salat, lidt kartoffler, eller en taboule salat. 

Kyllingesuppe 

  • 1 hel kylling

  • 1 dl tomatpure

  • 3 gulerødder

  • 3 persillerødder

  • 5 kartoffler

  • 1 stort løg

  • 5 fed hvidløg

  • 3 stilke bladselleri

  • 1 bundt persille

  • 1 bundt dild

  • 1 tsk gurkemejepulver

  • Lidt revet ingefær

  • Salt og peber

  • Olivenolie til stegning

Hak alle grøntsagerne fint og hæld i gryden med alle krydderierne og steg i et par minutter i  lidt olivenolie. Kom kyllingen i, med vand og tomatpure. Vent til det koger op, og lad derefter suppen simre i et par timer (ca. 2-3 timer). Suppen kan med fordel laves i en slow cooker. Smag til med salt og peber undervejs. 

Suppen kan laves med alle slags grøntsager. Så kig efter hvad du har i køleskabet.